Kontakt og baggrund

Her min bopæl og digitale adresser.
(Længere nede på siden lidt om min vej og tilgang til maleriet)

Ole Skov Thomsen, Højvangsvej 39, 9400 Nørresundby

Mob.: 22667182

Mail: oleskovthomsen@gmail.com

Instagram: https://www.instagram.com/oleskovthomsen/

Hjemmeside: www.oleskovthomsen.dk

Baggrund

Jeg arbejder figurativt, let ekspressivt med akrylmaling på lærred. Naturens farver og former trænger sig på og er gennemgående motiver . Samtidig interesserer jeg mig for den symbolik, der opstår under fokusering på motivet, og som ofte hjælpes på vej af overraskende sammenstillinger/tilføjelser i billedet.  I den forbindelse arbejder jeg gerne med et gennemgående tema.

Interessen for kunst er så gammel, som jeg kan huske.  På Lemvig-egnen, hvor jeg voksede op, har mange kunstnere igennem tiden holdt til og fortolket den storslåede natur – hvilket inspirerede mig til selv at gribe pensel og palet. 
Også sideløbende med et arbejdsliv som præst i folkekirken har jeg malet, men i stærkt begrænset omfang. Da jeg i 2017 stoppede her, gav det mig mulighed for en mere seriøs fordybelse i kunsten og kunsthistorien, dels ved at følge kurser og dels ved selvstudium.  I foråret 2022 og 2023 har jeg fulgt malerkurser på Århus Kunstakademi med Kulli Suitso

Inspirerende ord undervejs…

Det handler om at få et dansende forhold til det skabende… det er vigtigt at kunne sin metier og at nørde i faget – at øve sig sindssygt meget. Men når man har gjort det, skal man også selv turde gå af vejen. Man skal selv af vejen for at kunne lave kunst – turde udleve en grebethed” (Peter Bastian)

“Kunst skal ikke skildre det synlige, men gøre synligt…” (Paul Klee)

“Jeg vil hellere finde noget end finde på noget”. (Erik Boye)

“At male en sovsekande så den ligner en katedral” (Poul Anker Bech citerer hermed sin tidligere lærer Niels Lergaard og tolker det på den originale måde, at man må “tage udgangspunkt i det lokale, det banale, men på en måde, så det hæver sig til det universelle”)

“Et billede males med samme melodi hele vejen igennem” (Kulli Suitso).

“Et værk kræver såvel en ide som en velassorteret værktøjskasse, for begge dele kan halte” (Kulli Suitso).

“Kunstens inderste væsen er at gribe mennesket”. (Asger Jorn)